Hvad er klassifikation i byggebranchen?
Klassifikation og klassifikationssystemer er hverken et nyt koncept eller tilegnet byggebranchen. Aristoles definerede klassificering som en ”orden” af objekter i 400 år f. k. Klassifikationssystemer er typisk opbygget hierarkisk (træstruktur) – men det behøver ikke altid være tilfældet.
I den danske byggebranche har SfB været en af de mere anvendte og udbredte klassifikationssystemer i byggebranchen. Sidenhen har der være forskellige bejlere som bl.a. DBK, CCS, forvaltningsklassifikation og BIM7AA. Hos NBS Nordic oplever vi sidstnævnte, som det mest efterspurgte og anvendte klassifikationssystem.
At tale om klassifikationssystemer i byggebranchen er ligesom at åbne op for Pandoras æske. Her er uden tvivl mange følelser og holdninger til emnet. Derfor kan det også være svært at navigere i, hvad der er det rigtige at bruge. Visse klassifikationssystemer er meget detaljerede (identifikation), mens andre anvendes på et mere overordnet niveau (typekodning). Grundlæggende handler det om at finde det rette for jeres projekt og stille sig spørgsmålet (gerne så tidligt som muligt i processen): Hvem, hvor og hvordan styrer vi klassificeringen?
Hvad er et klassifikationssystem i byggeriet?
Et klassifikationssystem er en struktureret metode til at kategorisere og kode information om bygninger, bygningsdele, materialer, rum og funktioner.
I BIM-sammenhæng bruges klassifikation til at:
- Strukturere bygningsdata
- Standardisere navngivning
- Understøtte mængdeudtræk
- Sikre ensartet kommunikation
- Understøtte digital drift og forvaltning
Klassifikation er en grundsten i datadrevet byggeri.
Hvorfor skal I overhovedet bruge klassifikationer?
Computere er uden tvivl blevet meget kraftigere, men der går stadigvæk lidt tid før, at den helt selvstændigt kan tænke logisk og se mønstre – ligesom vi mennesker kan. Eksempelvis så kan de fleste mennesker forstå, at ”300 mm betonvæg” sandsynligvis er det samme som ”beton 300 mm væg”. For en computer kan dette være svært at håndtere. Derfor har man brug for en klassifikation. Basalt set tilføjer klassifikationen en stregkode på et objekt. Dermed kan en computer – og systemer på tværs af hinanden – bedre forstå, hvilket objekt der er tale om, og om der er tale om “identiske” objekter.
Mennesker kan naturligvis også bruge koden. For tilbudsgiver kan det fx betyde, at den røde tråd tydeliggøres i projektmaterialet. Dette vil sandsynligvis kunne eliminere misforståelser og unødvendig spildtid på at prøve at forstå sammenhænge i udbudsmaterialet. Et konkret eksempel kunne være, at posterne på tilbudslisterne indeholder klassifikationskoder og peger på specifikke bygningsdele i arbejdsbeskrivelserne med præcis samme koder.
Skab sammenhæng i dine materialer med klassifikation i dit byggeprojekt
Vores anbefaling er altid at have slutmålet for øje. Sagt på en anden måde, for hvem og hvornår skal klassifikationen give værdi? Ofte betyder det i praksis, at man fx kan anvende baglæns planlægning, hvor man starter med slutproduktet og ser på, hvad der skal til for at nå hertil – og på en måde så der stadigvæk er sammenhæng i materialet.
Når det kommer til selve klassifikationen, har vi ikke nogen præferencer, men vi ser, at størstedelen af projekter vælger at køre med BIM7AA som grundlæggende klassifikationsstruktur. Derudover ser vi også typisk projekter og IKT-aftaler, som ikke er udspecificeret så det kan anvendes i praksis. Det giver altså ingen værdi at nøjes med bare at sætte krav om anvendelse af klassifikation uden at angive hvilken.
Sidst men ikke mindst, så start simpelt – især hvis man er ny på området. Vil man gøre klassifikation komplekst og til et projekt i sig selv, så er det nemt. Men vil man derimod gøre det til en naturlig og integreret del af sit projekt, så benyt jer af værktøjer som gør det hårde arbejde for jer.
Overblik over klassifikationssystemer i byggeriet: SfB, CCS, Forvaltningsklassifikation, BIM7AA og OmniClass
Klassifikationssystemer spiller en afgørende rolle i digitalt byggeri og BIM-processer. De sikrer struktur, entydighed og effektivdatahåndtering på tværs af projektering, udførelse og drift.
Vi gennemgår de mest anvendte klassifikationssystemer i byggeriet – både danske og internationale – og forklarer, hvad de bruges til.
Vi har samlet et overblik over de mest populære danske og internationale klassifikationssystemer i en let overskuelig infografik herunder.
SfB – Samarbejdskomitéen for Bygningsspørgsmål
Oprettet: 1950
Udviklet af: Samarbejdskomitéen for Bygningsspørgsmål
SfB er et af de ældste klassifikationssystemer i dansk byggeri og blev oprindeligt udviklet til systematisk typekodning af funktioner, konstruktioner og ressourcer.
Hvad bruges SfB til?
- Typekodning af bygningsdele
- Strukturering af tegninger
- Projektdokumentation
Eksempel på SfB-kode: (21) F g2
Selvom SfB stadig findes i ældre projekter, er det i mange sammenhænge erstattet af nyere systemer som CCS.
CCS – Cuneco Classification System
Oprettet: 2011
Udviklet af: Molio (tidligere Cuneco)
CCS er det moderne danske klassifikationssystem og er bredt anvendt i BIM-projekter.
Hvad bruges CCS til?
- Identifikation af bygningsdele
- Klassifikation af rum
- Materialeklassifikation
- Struktureret BIM-data
CCS er udviklet til at understøtte hele byggeriets livscyklus – fra projektering til drift.
Eksempel på CCS-kode: %ULD 1
CCS er i dag standarden i mange danske offentlige og større private byggeprojekter.
Forvaltningsklassifikation
Oprettet: 2009
Udviklet af: Landsbyggefonden og Kommunernes Landsforening (KL)
Forvaltningsklassifikation er målrettet drift og ejendomsadministration.
Hvad bruges Forvaltningsklassifikation til?
- Strukturering af ejendomsdata
- Drift og vedligehold
- Facility Management
- Offentlig ejendomsforvaltning
Eksempel: bk.lys-07
Systemet anvendes primært i driftsfasen og er særligt relevant for kommuner og boligorganisationer.
BIM7AA – BIM 7 Arkitekter Aarhus
Oprettet: 2014
Udviklet af: 7 danske arkitektvirksomheder primært fra Aarhus
BIM7AA er en praktisk klassifikations- og kodningsstruktur, der bruges til typekodning af bygningsdele.
Hvad bruges BIM7AA til?
- Strukturering af Revit-modeller
- Typekodning af objekter
- Standardisering i arkitektprojekter
Eksempel: 224019
BIM7AA bruges ofte som supplement til CCS i projekteringsfasen.
OmniClass – Internationalt klassifikationssystem
Oprettet: 2006
Udviklet af: OCCS Development Committee
OmniClass Construction Classification System (OCCS) er et internationalt klassifikationssystem, der primært anvendes i USA og internationale projekter.
Hvad bruges OmniClass til?
Systemet består af 15 klassifikationstabeller og dækker blandt andet:
- Rum
- Faser
- Konstruktioner
- Materialer
- Arbejdsprocesser
Eksempel på OmniClass-kode: 22-05 31 00
OmniClass bruges ofte i internationale BIM-projekter.
Sammenhæng på tværs af klassifikationssystemer
Selvom alle klassifikationssystemer er forskellige, så er det alligevel muligt at finde mapping tabeller, som fx kan fortælle hvad en BIM7AA kode hedder i CCS. Man skal dog være opmærksom på, at dette er en “frifortolkning”, og derfor er det ikke nødvendigvis præcist 1:1 i forhold til ens eget projekt.
Nedenfor har vi samlet et par links til mapping tabeller imellem forskellige klassifikationssystemer:
- https://bim7aa.dk/BIM7AA_Typekodning_V3.2.xlsx (se ark i bunden af Excel-filen)
Hent tilrettet BIM7AA V. 3.2 Excel-fil
Hos NBS Nordic holder vi løbende øje med nye og opdaterede klassifikationssystemer. Da vi skulle opdatere BIM7AA til V. 3.2 opdagede vi, at Excel-filens 4 niveauer ikke var opdaterede iht. BIM7AA’s PDF-vejledning. Derfor satte vi os for selv at rette dette og deler nu resultatet med jer, der måtte stå i samme situation.
I kan hente filen kvit og frit på nedenstående link: BIM7AA_Typekodning_V3.2 opdateret