NBS Nordic

NBS Nordic hjælper dig automatisk med din IFC-eksport – del 2

Vi har tidligere vist hvordan, NBS Nordic kan bruges til at få styr på din IFC-eksport.
Nu behøver du ikke længere, at bekymre dig om IFC-eksporten, da den automatisk vil følge Molios og BIM7AAs anbefalede indstillinger, uden at du skal gøre yderligere. Har du særlige behov, vil du nemt kunne tilpasse funktionen til dine behov.

IFC og mængder går hånd i hånd

Molio har udgivet deres nye måleregler, A310. Det lyder muligvis ikke særligt interessant i sig selv, men vi har ventet på dem med længsel.
IFC og mængder går nemlig hånd i hånd. Det skyldes bl.a. at IFC ofte bruges som et neutralt format til afgivelse af tilbud. IFC gør at entreprenøren kan se sammenhæng mellem modellen (IFC) og de mængder rådgiveren/BH ønsker tilbud på, uden at skulle købe det samme software som rådgiveren har brugt. Foruden mængder, så er IFC et godt format til model-KS i fx et program som Solibri. Dvs. at det også kan bruges i dine interne processer. Man kan groft sige, at jo bedre din IFC-fil er, jo bedre har du styr på dine mængder og jo bedre kan du lave din model-KS.

Mange vælger at bruge NBS Nordic, fordi de har udfordringer med at få et sammenhængende projekt materiale. Mange af vores kunder har haft svært ved at få de ønskede mængder ud af Revit – særligt når der er mere end én model og en håndfuld medarbejdere på sagen. Dvs. at de i værste fald oplever en forskel på de mængder de har i Revit og det entreprenøren giver tilbud på (IFC).

Vi har samlet best practice for dig

Best practice har været lidt en gråzone, og tidligere har mange forsøgt at følge Molios/cunecos vejledning eller opfundet deres egen måde. Det har Molio forsøgt at lytte til i deres nye måleregler, og vi synes, at de er sluppet ganske fornuftigt fra det.

Molios vejledning:

IFC-eksport-billede-1BIM7AA har udgivet et Excel-ark, som viser deres anbefalede mapping mellem BIM7AA og CCS. Vi har derfor samlet de to ark og implementeret målereglerne og IFC, i hvad der kan betegnes som rygraden af NBS Nordic.
Vi har valgt at udvide vores klassifikationsstruktur, så den nu tager højde for måleregler og IFC.

BIM7AAs vejledning:

IFC-eksport-billede-2Eksempel på NBS Nordic's nye klassifikationsstruktur:

IFC-eksport-billede-3

Vi har samlet anbefalingerne fra de to ark, så du nu automatisk vil få en anbefalet opmålingsregel og IFC-klasse, baseret på dit valg af klassifikation.
Det vil kun være en anbefaling, som du selv kan tilpasse. Du kan lave din egen tilpassede klassifikation, anbefalingen passer til din firmastandard. Du vil altid kunne overstyre anbefalingen pr. bygningsdel i det enkelte projekt.

Bygningsdelen oprettes som normalt, men bemærk at opmålingsenhed bliver foreslået automatisk. Værdien er baseret på A310 fra Molio.

IFC-eksport-billede-4Under det nye faneblad “BIM” vil du kunne se værdien for Revit “ifcExportAs” parameter.

IFC-eksport-billede-5

Du behøver ikke være ekspert i IFC, Dynamo eller Excel

I Revit betyder det, at vi nu kan hjælpe dig med at få sat klasserne til din IFC-eksport automatisk. Det betyder at du nu får en korrekt IFC-eksport, uden at skulle være ekspert i IFC eller Revit. Du behøver ikke længere at bruge tid på besværlige mapping-tabeller og Excel-ark eller Dynamo, og det hele sker på tværs af dine modeller.

Det eneste det kræver er, at du har oprettet parametrene ifcExportAs og ifcExportAs[Type], som Revit bruger til at overstyre IFC-klasserne og slår ”Set ifcExportAs og ifcExportAs[Type] based on classification” til i settings på vores Revit addin.
Herefter vil IFC-klassen blive sat sammen med de andre NBS Nordic parametre, når du linker eller synkroniserer dine bygningsdele.

IFC-eksport-billede-6

 

NOTE: Funktionen kræver version minimum 4.9.1 af vores Revit addin og virker kun ved oprettelse af et nyt projekt. Pt. er BIM7AA v. 3.2 klar og CCS er på vej.