nbs-nordic
Leverandør

Molio B1.000 udfases - hvad nu?

Den 1. december 2026 udfases Molio B1.000 beskrivelsesværktøj og B.V. 2.0. vil være efterfølgeren. Læs hvilken betydning det vil have for dig som leverandør.

Den 1. december i år, vil Molio B1.000 beskrivelsesværktøj blive udfaset og deres nye generation af beskrivelsesværktøj vil overtage. Det nye beskrivelsesværktøj har de kaldt Molio B.V. 2.0. 

Efter den 30. november vil Molio ikke længere vil opdatere B1.000 som de har gjort hidtil mens udviklingen af B.V. 2.0 har stået på. Det betyder derfor også, at det fra 30. november 2026, ikke længere vil være muligt at oprette nye projekter i B1.000. (kilde: Molio)

Hvad har det af betydning for dig som leverandør?

Molio beskrivelser bruges som en del af grundlaget for udbud og udførelse. Derfor vil du som leverandør kunne møde den nye struktur, når du modtager udbudsmateriale fra rådgivere, entreprenører eller bygherrer. Den vigtigste ændring er, at beskrivelserne i B.V. 2.0 er opbygget anderledes, og er mere detaljeret end i B1.000.

Det betyder blandt andet, at et fagområde, som tidligere kunne være samlet i én beskrivelse, i den nye struktur kan være opdelt i flere mere specifikke beskrivelser.

Det kan forklares i et eksempel her:

Gulvbelægninger: Hvor én beskrivelse tidligere kunne omfatte flere forskellige gulvtyper. I den nye struktur er de opdelt i separate beskrivelser. Det gør det muligt at beskrive det konkrete arbejde meget mere præcist.

Hvad skal du være opmærksomme på?

Hvis du modtager udbud eller beskrivelser baseret på Molios nye struktur, vil opbygningen og nummereringen se anderledes ud end det, du tidligere har været vant til.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at B1.000 og Beskrivelsesværktøjet 2.0 ikke kan blandes i det samme projekt. De to strukturer har forskellig opbygning, opdeling og indholdsfortegnelse.

I praksis betyder det, at du som leverandør skal forholde dig til den struktur, der er anvendt i det konkrete projekt, når du udarbejder et tilbud, gennemgår materialet eller leverer dokumentation.

Har det en betydning for tilbud og prissætning?

Molio fremhæver, at den nye struktur giver mere entydige og mindre omfangsrige beskrivelser, som er mere anvendelige i praksis. For udførende og leverandører er formålet blandt andet at gøre det lettere at forstå kravene og prissætte opgaverne på et tydeligt grundlag. (kilde: Molio)

Det betyder samtidig, at det bliver endnu vigtigere at gennemgå de konkrete projektspecifikke beskrivelser sammen med de tilhørende basisbeskrivelser, når I afgiver tilbud.

Hvornår sker ændringen?

Den 30. november 2026 må der ikke længere opstartes nye projekter i B1.000. Hvis der er indgået rådgiveraftale senest den 30. november 2026, kan projektet under de betingelser, Molio har fastlagt, fortsat færdiggøres i B1.000.

Det betyder, at der vil være en overgangsperiode hvor du kan møde både den eksisterende projekter i B1.000-struktur og du vil begynde at se projekter i den nye B.V. 2.0-struktur.

NBS Nordic anbefalinger:

Vi anbefaler, at du gør dig bekendt med den nye struktur allerede nu, så overgangen vil være så enkel som muligt, når du møder B.V. 2.0 i nye kommende projekter.

Det kan blandt andet være relevant at:

    • være opmærksom på ændrede betegnelser og nummereringer i udbudsmaterialet
    • sikre, at relevante medarbejdere kender forskellen på B1.000 og Beskrivelsesværktøjet 2.0
    • være opmærksom på, hvilken struktur der anvendes, når I gennemgår udbudsmateriale og udarbejder tilbud
    • sikre, at jeres egne produkt- og leverandørdata kan kobles til de nye beskrivelser og krav

Molio oplyser, at B.V 2.0 er udviklet til at understøtte en mere digitaliseret byggeproces og er udarbejdet med udgangspunkt i blandt andet AB18, ABR18 og YBL18. (Kilde:Molio)

Vi følger udviklingen og vil naturligvis holde jer orienteret, hvis ændringen får yderligere betydning for vores samarbejde og den dokumentation, vi efterspørger fra jer.

I behøver ikke nødvendigvis selv at anvende B.V 2.0 for at blive berørt af denne ændring. Men, hvis dine kunder, rådgivere eller entreprenører allerede nu begynder at anvende den nye struktur, vil du møde den i deres udbuds-og projektmateriale.

Derfor anbefaler vi, at du allerede nu gør dig bekendt med den nye struktur, for at sikre en nem overgang.

 

Kilde: Molio(website)Link: https://molio.dk/produkter/digitale-vaerktojer/beskrivelsesvaerktojet-2-0/?srsltid=AfmBOooEMmaxIGjbvxfWvR3jcRQahD52B_KTp0rke5B3XwVuJNCR98k9